Drop-in træning
Den fleksible løsning - se emner her under
Søgehygge
- kun din hund og dig på Fritløbsmarken

Marken forvandles til én stor søge-legeplads, hvor vi har smurt, lagt, kastet, droppet og puttet godbidder og vådfoder alle vegne.
En halv time hvor din hund kan bruge sin krop og sin næse, mens du kan slappe af, nyde den friske luft og synet af din skønne hund eller hunde, der virkelig får lov til at være hund.
Ideelt til alle typer hunde, og især godt for hunde der ellers ofte kører lidt højt, unghunde i teenagealderen, hunde der trænger til et selvtillidsboost, ideelt i højtider hvor hverdagen ofte er mere stressende og hvis du som hundeejer bare har brug for at komme helt ned i gear.
Bookes i kalenderen - Søgehygge.
Pris: 100 kr for 30 minutter.
Der er 15 minutter mellem hver hund, så du ikke kommer til at møde andre hunde på gangen op til marken.
Parkér som altid længst ned mod marken, gå langs granerne og følg markkanten og til venstre op af debn smalle passage.
For enden finder du den store låge indtil Fritløbsmarken og dér er alle herlighederne.
Fokus og ro - sammen med andre

Har din hund svært ved at fokusere på dig, når der er andre hunde til stede?
Vil den bare gerne hilse på alt og alle, og måske gør den fordi det ikke er muligt?
Kan det være svært på et almindeligt hold, fordi du gerne vil lave de øvelser der bliver vist, men har nok at gøre med at holde din hund nogenlunde i ro?
Så er det her bestemt noget for dig og DIN hund!
Fokus og ro holdet træner ALTID udendørs.
Hundefitness - next level

Hundefitness er sjovt, givende og brugbart for alle hunde - ganske som fitness til mennesker.
Hundefitness giver kropskontrol, styrke, selvtillid, fokus og et roligt samarbejde med dig som ejer.
Hundefitness er IKKE fancy luftpuder i smarte farver, akrobatiske spring, grænseoverskridende udfordringer eller hovedløs fart.
Hundefitness er til gengæld:
- kontrollerede bevægelser
- hjernegymnastik
- fokus
- passende udfordringer både fysisk og mentalt
- tæt samarbejde med ejer
For at deltage i Hundefitness - next level SKAL du og din hund have deltaget i Minifitness eller have tilsvarende erfaring fra anden hundefitness.
Det betyder at din hund skal kunne stå på en platform, kunne fokusere på en godbidshånd- eller bøtte, og være tryg ved at blive håndteret og rørt ved af dig.
Din hund skal desuden være tryg ved at arbejde i nærheden af andre hunde.
Træningen foregår i hallen uanset vejret.
Glædelig gåtur

Er jeres gåture ikke helt så hyggelige som du drømte om da du fik hund?
Bliver din arm lidt lang?
Bliver din hund overglad, usikker eller måske endda "sur" når I møder andre hunde?
Farer du vild i om du skal bruge sele, halsbånd, kort line, lang line, flexline, spor line?
Så er Glædelig gåtur helt sikkert noget for dig!
Du får en sand rygsæk med redskaber med hjem, så du kan forbedre jeres gåture med det samme - hvis du er klar til at gøre en indsats og ændre nogle vaner.
Tricks - helt seriøst bare for sjov
Tricks er en super sjov måde at være sammen med sin hund på.
Tricks kan virke som useriøse og "ligegyldige", men de kan samtidig være ret smarte og brugbare, og så er de i høj grad med til at udvikle relationen mellem hund og ejer.
En anden fantastisk ting ved tricks er, at de ofte kan trænes hjemme i stuen.
Jeg har altid tricks med som en del af unghundetræningen.
Trickshold udbydes ind imellem, men er ikke fast på programmet.

Tricks dækker over en lang række øvelser som fx:
Give pote
Bukke
Bakke
Bamse
Gå rundt om stok
Krydse poter
Kravle
og mange mange flere